tirsdag den 27. august 2013

En bommert eller to til folket...

I dag havde vi for første gang dagvagt. Det er en sød kvinde, der hedder Mammi og som er så klar til at vaske vores tøj, tage opvask og lave mad af og til hvis vi ønsker det. I går snakkede vi med vores kontaktperson hernede om at hun havde første arbejdsdag i dag, og jeg synes han fortalte os at hun ikke er så god til engelsk eller noget i den retning. Jeg starter derfor dagen ud med, meget klatøjet og søvnig at stå foran huset og snakke med nattevagten, som lige skal ordne min telefon, da Mammi ankommer for at tage over. Jeg er jo et rart menneske og vil gerne byde hende velkommen, så jeg beder naturligvis vores søde nattevagt, som både taler engelsk og Mende (originalsproget), om at oversætte et ”Velkommen, vi er glade for at du er her”. Det vil han selvfølgelig gerne, men inden han gør det kigger han lidt forlegent på mig og siger følgende: ”She understands, what you are saying…”. Så lidt engelsk kunne hun jo da.

Om jeg kunne have gravet mig ned? Ja. Her står jo den klassiske model af det hvide overmenneske, som tænker, at alle sorte er primitive skabninger uden forståelse for andre kulturer.. Så jeg stod der, helt akavet, og fik fremstammet et godmorgen og så kom jeg ellers ind i huset igen i en ordentlig hast, hvor jeg klagede i min nød til mine meddanskere inden vi for første gang i Afrika satte tænderne i nylavet havregrød.


Det var så den første umiddelbare bommert i Afrikas land. Den næste følger kun få timer efter, da jeg under dagens orientering får en kommentar, der lyder ret meget a: ”Sarah, you like to sleep, what else do you like? 

Nåh.. Glemte jeg at nævne at min interesse for ”Sierra Leones religiøse praksis” måske ikke var så stor at emnet holdt mig fanget i flere timer? Well, den kære pastor tog det pænt og heldigvis var det ikke ham der underviste på det givne tidspunkt. Han så det bare fra en af rækkerne bagved. Så det..
(Han minder mig i øvrigt lidt om Eddie Murphy, og jeg kan love jer der kom liv i mig, efter hans høje grin, da jeg tabte mit hoved..)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar