Siden sidst..

Så!

Her kommer der lidt blandet spas fra ugen vi er i gang med. Det har været en travl uge, hvor jeg blandt andet har vekslet mine sidste dollars til leoner, vi har lavet vores første interview, jeg er sprunget i en swimmingpool med alt tøjet på, mødt flere udfordringer i arbejdet og minsandten også fået verdens mest nedringede kjole på. Så for at sætte lidt flere detaljer på…

Vi har i denne uge haft en masse program, da de på kontoret hernede troede at vi var her indtil den 11. i stedet for den 2. som vi egentlig er. Så vi fik pludselig travlt med at flytte programpunkter fra de sidste halvanden uge rundt. Derfor har vi i denne uge været på en lille sigthseeing og i forbindelse med den mødt det første sammenstød mellem afrikansk og dansk temperament. Jeg kan lige så godt sige det som det er: Jeg er stolt af at der gik to uger før det skete. Vi fik set SOS børnebyerne og det var helt crazy. De bor i paradis, de stakkels forældreløse børn. Det førte dog til et mindre sammenstød med en af vore sierra leonske venner af forskellige grunde, men jeg skal også ærligt indrømme, at jeg havde set det komme på et tidspunkt, da nogle menneskers attitude hernede kan være meget forskellig fra hvad vi tolererer i Danmark. Det er en udfordring og bestemt en vi dagligt tager op og af og til snakker om med vores to med-fortællere. 

Vi har desuden været i gang med at få syet afrikanske kjoler, en lille fejltagelse i udskæringen i min kjole førte dog til at den blev syet sådan at dybeste sted i bogstaveligste forstand nåede mig til midt på min BH.. Jeg måtte stikke hovedet ud af ”prøveværelset” og kalde sydamen ind, så hun kunne se med egne øjne hvad der var sket. Hendes reaktion var et par store øjne, en tøven og så: ”Yeah, you definitely can’t wear that to church”. Hun er en fantastisk kvinde, og hun var helt game på at gøre noget ved den. Jatak.

Vi er desuden blevet brændt af nogle gange i denne uge. Første gang af en fyr vi skulle besøge mandag aften, som aldrig dukkede op på mødestedet.. Vi har ikke hørt fra ham siden. Og anden gang, da vi tirsdag møder spændte op til noget, der hedder Mothers Union. Der venter os en låst port i øsende regnvejr, og efter en snak med en af medlemmerne, som fortæller at det er udskudt pga. regn, tager vi en hurtig beslutning om at tage med til homecell, som jeg vil smide et udførligt og forhåbentlig lidt mere velskrevet indlæg om senere. Siden da har vi hygget for vildt, jeg har lært at spille Risk og onsdag aften kom det endda så vidt at vi tog med til et poolparty, som blev afholdt af fyren bag disken i supermarkedet vi handler i. Der gemte sig en luksuriøs terasse bag slummet i Bo, og med fem usandsynligt sleske fyre, der fes rundt og blev betalt for at holde festen i gang, et hyggeligt dansegulv med plads til noget asunto, som er en dans, der defineres af meget løse hofter, som de er utrolig gode til hernede, og med konstant opvartning, så var det lidt en anden kultur vi mødte, og meget langt fra alt, hvad vi havde forventet, da vi tog til SL.

For nu må I lade jer nøje med et lidt kedeligt indlæg, hvilket jo ellers er atypisk for min helt unikke rejseblog her (det kaldes ironi), da vi har haft en masse at se til på det sidste. En dag i den nærmeste fremtid laver jeg et bette indlæg om folks forsøg på at score en hvid... De er skræmmende dårlige til det.

//Sarah